Vores historie:
10. januar 1972 åbner den første børnehave i Bedsted. Bedsted Børnehave bygges i kanten af byens parcelhuskvarter på en 4-dobbelt parcelhusgrund, på Stormgade 15. Institutionen navngives efter et årti, til Børnehaven Lærkereden.
1. august 2006 udvides børnehaven med en satellit i Rønhede Plantage - børnegruppen Skovtrolden. Først 16 pladser - siden med halvdelen af institutionens samlede pladser. Børnegruppen åbnes i samarbejde med Naturstyrelsen Thy, på dennes areal i Rønhede Plantage, kun få hundrede meter fra bymidten. Børnegruppens bålhus deles udenfor åbningstiden med skovens publikum, som en publikumsfacilitet i Rønheden. Efter et lille årti, bygges selvstændig garderobebygning og personalefaciliteter i skoven.
1. april 2015 lukkes Lærkeredens hovedafdeling på Stormgade 15 og alle pladser flyttes til Rønhede Plantage, hvor børnegruppen kommer til at hedde Børnehaven Skovtrolden i stedet. Der bygges over en årrække, kontor, personalefaciliteter, køkken med frokostordning og mødelokale i tilknytning til børnenes garderobebygning.
1. april 2025 flyttes institutionen igen til byen. Børnehaven Skovtrolden ændres til en integreret institution, som nabo til byens skole. Bygninger og legeplads, der fungerede som skolefritidsordning, overtages og ombygges til Bedsteds nye børnehus, med vuggestuegruppe og børnehavegruppe og egen legeplads.